Persondatapolitik mv.
Medarbejdere i Advokatfirmaet Karlsen ApS har tavshedspligt. Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning. Advokatfirmaet behandler alle oplysninger fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning og de advokatetiske regler.
Dataansvarlig
Advokat Bente Karlsen er dataansvarlig for alle indsamlede oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
Indsamling af oplysninger
Vi indsamler oplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand, typisk politiet, anklagemyndigheden eller andre offentlige myndigheder.
Hvilke former for data indsamles
Advokatfirmaet indsamler og anvender alene de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage vores opgave som advokat for klienten, hvad enten dette sker efter aftale med klienten eller efter opdrag fra retten.
Som udgangspunkt indhentes almindelige kontaktoplysninger (almindelige personoplysninger) såsom navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Herudover indhentes klientens CPR-nummer, som behandles som en fortrolig oplysning.
Advokatfirmaet behandler som udgangspunkt ikke følsomme personoplysninger, medmindre disse indgår i materiale modtaget fra offentlige myndigheder i konkrete sager. Firmaet behandler endvidere oplysninger om strafbare forhold, idet kontoret fører straffesager. Oplysningerne kan omfatte straffesagens akter, domme mv. fra politiet eller domstolene – i papirform, digital form eller en kombination heraf.
Formål med anvendelse af personoplysninger
De indsamlede personoplysninger anvendes udelukkende til juridisk behandling af den konkrete sag.
Sletning af personoplysninger
Personoplysninger slettes løbende, når opbevaring ikke længere er nødvendig eller relevant for det formål, de er indsamlet til. Etableres der ikke et klientforhold, slettes oplysningerne som udgangspunkt inden 30 dage.
Sagsrelaterede personoplysninger opbevares som udgangspunkt i op til 5 år af skatte- og regnskabsmæssige årsager.
Samtykke
Advokatfirmaet indhenter ikke samtykke til behandling af personoplysninger til de ovenfor anførte formål, idet behandlingen er nødvendig for at kunne opfylde en aftale med klienten, besvare henvendelser eller opfylde retlige forpligtelser, herunder behandling af sager modtaget efter opdrag fra retten.
Såfremt personoplysninger ønskes anvendt til andre formål end de ovenfor anførte, vil der blive indhentet særskilt samtykke forud for behandlingen.
Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
Behandlingen sker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller for gennemførelse af foranstaltninger truffet på den registreredes anmodning forud for kontraktindgåelse.
Der henvises endvidere til artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. persondatalovens § 6.
Afhængigt af sagens karakter kan behandlingsgrundlaget endvidere findes i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. Der behandles personhenførbare oplysninger, oplysninger om strafbare forhold samt efter omstændighederne følsomme personoplysninger, hvis disse indgår i det materiale, der modtages fra politiet eller andre myndigheder, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g samt artikel 10.
Videregivelse af persondata
Advokatfirmaet videregiver alene personoplysninger til eksterne parter, såsom modparter, offentlige myndigheder og domstole, når dette er nødvendigt for at opfylde aftalen med klienten, som følge af opdrag fra retten eller hvis det følger af lovgivningen.
Vi anvender databehandlere (fx it-leverandører og leverandører af elektronisk fakturering) for at kunne levere en optimal ydelse. Der er indgået databehandleraftaler med alle relevante databehandlere.
Personoplysninger videregives ikke til virksomheder eller personer i tredjelande.
Sikkerhed
Advokatfirmaet har interne retningslinjer for behandling af personoplysninger. Disse, sammen med passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, sikrer, at persondata beskyttes mod tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, samt ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Du har endvidere ret til at modtage dine personoplysninger i et elektronisk format.
Ret til berigtigelse:
Hvis du mener, at de registrerede personoplysninger er urigtige eller ufuldstændige, har du ret til at anmode om berigtigelse.
Ret til sletning:
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger inden udløbet af de almindelige opbevaringsfrister.
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du rette skriftlig henvendelse til advokatfirmaets e-mailadresse. Dine rettigheder kan være begrænsede som følge af lovgivningen og advokatfirmaets tavshedspligt.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over behandlingen af dine personoplysninger. Se nærmere på www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger
Advokatfirmaet Karlsen
Att.: Advokat Bente Karlsen
Egevej 2, 6200 Aabenraa
tlf. 73 70 78 76
CVR nr: 46000390
bk@advkarlsen.dk
www.advkarlsen.dk
Cookies
En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer, tablet eller anden enhed for at genkende din IP-adresse og huske dine indstillinger ved senere besøg på hjemmesiden. Cookies placeres, når du giver samtykke ved at acceptere cookies på websitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Cookies indeholder ikke personlige oplysninger og kan ikke indeholde virus.
Du kan slette eller blokere cookies via følgende link:
https://minecookies.org/cookiehandtering/
Hvem står bag cookies?
Udover egne cookies anvender websitet cookies fra Google Analytics til måling af trafik.
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her:
http://tools.google.com/dlpage/gaoptout
Hvad bruges cookies til?
Cookies anvendes til at optimere indholdet på hjemmesiden og give den bedst mulige brugeroplevelse samt til statistiske formål.
Mere om cookies
Cookiepolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (cookiebekendtgørelsen).
